Slovenske vine

Slovensk vin ligger lige i hjertet af europæisk vindyrkning. Indflydelse fra den pannoniske slette, Steiermark og Adriaterhavet gør slovensk vin så spændende. Der er blevet produceret vin i Slovenien siden kelternes og illyrernes tid, længe før romerne introducerede vinstokken til Frankrig, Spanien og Tyskland på deres vej gennem Europa. I dag kan Slovenien være stolt af mere end 28.000 vingårde og kældre, der hvert år bringer mellem 80 og 90 millioner liter vin på markedet og dyrker over 22.000 hektar vinmarker. 

Næsten 75% af de vine, der produceres i Slovenien, er hvidvine, hvoraf størstedelen drikkes i landet, og kun 6,1 millioner liter eksporteres årligt. Det meste forbliver på Balkan, men USA og Tjekkiet er også gode aftagere af slovenske vine.

De vinproducerende regioner i Slovenien

• Drava-dalen (Podravje) i den nordøstlige del af landet
• Adriaterhavskysten (Primorska)
• Sava-dalen (Posavje) i den sydlige del af landet på grænsen til Kroatien

Succesfuld selv uden Rom - Sloveniens vindyrkning

I modsætning til mange andre store europæiske vindyrkningsregioner går den slovenske vindyrknings historie tilbage til førromerske påvirkninger og kan spores tilbage til de keltiske og illyriske stammer, der dyrkede vinstokke mellem det 5. og 4. århundrede f.Kr. I middelalderen kontrollerede den kristne kirke det meste af vinproduktionen i Slovenien gennem klostrene. Under det østrig-ungarske monarki var der nogle private vingårde i regionen, men efter kejserdømmets fald og grundlæggelsen af Jugoslavien blev de fleste af dem opløst.

I 1967 grundlagde regeringen PSVVS (Economic Association for Viticulture and Wine Production), som indførte testprocedurer til kvalitetssikring og udstedte kvalitetsstempler til vine, der opfyldte organisationens standarder. I 1991 blev Slovenien den første jugoslaviske republik, der erklærede sig uafhængig. Mens vinindustrien, ligesom andre sektorer i den slovenske økonomi, oplevede en vis tilbagegang efter uroen under de jugoslaviske krige, muliggjorde regionens stærke bånd til Vesten et hurtigt opsving i vindyrkningen. I dag er den slovenske vinindustri den mest avancerede og veludviklede af de tidligere jugoslaviske republikker, og den er begyndt at gøre sig bemærket på verdens vinmarked.

Lige i midten i stedet for bare der - Sloveniens geografi

Slovenien har en varieret geografi, der byder på et stort udvalg af forskellige mikroklimaer. I nord grænser landet op til Østrig, i vest til Italien og Adriaterhavet. Ungarn ligger mod øst, og Kroatien danner den sydlige grænse. Sloveniens klima er for det meste kontinentalt med kolde, tørre vintre og varme somre. De vestligste regioner i Littoral har en vis indflydelse fra Middelhavet. De største trusler mod vindyrkningen i regionen er frost om foråret, tørke i vækstsæsonen og hagl om sommeren.

Mange af Sloveniens vinmarker ligger ved foden af De Julianske Alper og Karavanke-bjergene og på den pannoniske slette. Floderne Drava (Drava) og Sava (Sava) har stor indflydelse på vindyrkningen på de respektive sletter.

Vindyrkningsregioner - Slovenien i detaljer

Adriaterhavets kystregion (Primorska) - kystregionen

Primorska-vinregionen er hjemsted for to af Sloveniens mest kendte og vigtigste vindyrkningsområder, distrikterne Gorizia Hilla (Goriška brda) og Koper. Brda-distriktet grænser op til den italienske vinregion Friuli Venezia Giulia med Gorizia Hills Denominazione di origine controllata (DOC). Denne region var en af de første i Slovenien, der forsøgte at etablere et internationalt omdømme. Området er beplantet med de internationale druesorter Merlot, Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Sauvignon blanc, Pinot gris (Sivi Pinot) og Pinot noir (Modri Pinot) samt Rebula, Refosco (Refošk) og Friulano. Brda er bedst kendt for sin hvidvin Rebula og sine Merlot-Cabernet-cuvéer.

Koper-distriktet på halvøen Istrien ved Adriaterhavskysten er den varmeste vinregion i Slovenien. Druesorterne Refosco og Malvazija dyrkes mest i Koper. Området på Karst-plateauet nær den italienske by Trieste er kendt for vinstilen Teran, en meget mørk, meget syrlig rødvin lavet på Refosco-druer, der dyrkes på den røde, jernrige jord i regionen.

Vipava-dalen er specialiseret i lette, sprøde hvidvine lavet på de lokale Pinela- og Zelen-druer. Andre druesorter, der dyrkes i hele Littoral-regionen, omfatter Barbera, Beli Pinot (Beli Burgundec), Cabernet Franc, Cipro, Glera, Klarnica, Laški Rizling, Maločrn, Rumeni Muškat, Syrah og Vitovska Grganja.

Sava-dalen (Posavje)

Den nedre Sava-vinregion (Posavska vinorodna dežela) er den eneste slovenske vinregion, der producerer mere rødvin end hvidvin, men ikke i stor skala. Området er opdelt i tre distrikter. Distriktet Bizeljsko-Brežice er kendt for sin produktion af mousserende vin og syrlige hvidvine på druesorten Rumeni Plavec. Distriktet Nedre Carniole er kendt for produktionen af Cviček, som er lavet på en blanding af hvide og røde druer, hovedsageligt Kraljevina og Žametovka. Distriktet White Carniola er kendt for sin rødvin lavet på Modra Frankinja og Rumeni Muškat. Andre druesorter, der dyrkes i den nedre Sava-dal, er Beli Pinot, Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Gamay, Modri Pinot, Neuburger, Ranina, Rdeča Zlahtnina, Renski Rizling, Šentlovrenka, Šipon, Sivi Pinot, Traminec og Zweigelt.

Drava-dalen (Podravje)

Vindistriktet Drava (Podravska vinorodna dežela) er det største vindistrikt i Slovenien og er opdelt i 7 distrikter. Radgona-Kapela-distriktet var det første slovenske vindistrikt, der producerede mousserende vin (penina) ved hjælp af champagnemetoden i 1852. Distriktet Ljutomer-Ormož omfatter landsbyen Jeruzalem, som er kendt for hvidvin fra Dišeči Traminec og Ranina. Sammen med Radgona-Kapela og Maribor-distriktet producerer Ljutomer-Ormož nogle af de bedste vine i Drava-dalen. Kvaliteten i Haloze-distriktet er stigende, men dette distrikt, såvel som Prekmurje, Central Slovenian Hills og Šmarje-Virštanj-distrikterne, har kun en lille produktion, der forbruges lokalt. Næsten 97 % af den vin, der produceres i Drava-dalen, er hvidvin. Andre druesorter, der findes i Drava-dalen, er Chasselas, Gamay, Kerner, Kraljevina, Muškat Otonel, Portugalka, Ranfol, Rizvanec, Rumeni Muškat, Zeleni Silvanec, Zlahtnina og Zweigelt.

Vindyrkning og vinfremstilling i Slovenien

I Slovenien ligger mange vinmarker på skråninger eller er anlagt i form af terrasser. Oprindeligt blev vinstokkene opdrættet i pergola-stil for at optimere udbyttet. Men da man i Slovenien er begyndt at fokusere på produktion af kvalitetsvine, er flere og flere vinmarker blevet omlagt til Guyot-dyrkning. Det stejle terræn på de fleste vinmarker gør, at man foretrækker at høste manuelt frem for mekanisk.

Slovenien har traditionelt produceret enkeltdruevine frem for cuvéer, men produktionen af cuvéer er stigende. Mens vinene tidligere blev modnet i store slovenske eller slavonske træfade, går tendensen i dag i retning af små fade af forskellig størrelse lavet af fransk og slovensk eg. I Littoral-regionen udsættes både rød- og hvidvine ofte for malolaktisk gæring, selvom denne teknik i Drau- og Sava-dalen normalt kun bruges til rødvinsproduktion.

Søde vine - Drau-dalen viser vejen

I Littoral produceres dessertvine i passito-stil, mens Brda-regionen specialiserer sig i vine fra Verduc og Pikolit. I Drau-dalen produceres botrytiserede vine af Laški Rizling, Renski Rizling og Šipon, klassificeret efter et system, der ligner den tyske vinklassificering baseret på sødme, lige fra pozna trgatev (Spätlese), izbor (Auslese) og jagodni izbor (Beerenauslese) til ledeno vino (Eiswein) og suhi jagodni izbor (Trockenbeerenauslese).